Der findes 2 slags mad-rester i mit køkken: Dem, jeg har planlagt at have og dem, der kommer snigende ind via for store indkøb eller pludselige middagsafbud fra familien.

De første kan jeg nemt håndtere - de sidste kæmper jeg stadig nogle gange med.

I dag laver jeg kartoffelsuppe med resterne fra fødselsdagsmiddagen i går. Det var til at forudse, at der ville være rester fra i går. Så det havde jeg planlagt efter. Vi fik hjemmelavede brugere med kartofler i ovnen. Det var ikke på forhånd til at vide, hvad jeg ville stå med - så jeg havde ikke planlagt suppen på forhånd. Havde resterne været agurker og tomat, så havde jeg nok kogt nogle æg og åbnet en dåse tun og lavet Salade Nicoise. Havde der været flere af de hjemmebagt burgerboller, så kunne crostini/tapas have været hyggeligt. Men nu var der et hav kartofler tilbage - og så bliver det kartoffelsuppe serveret med ristet brød... Mon ikke der godt kunne komme lidt af osten på brødet, inden det kommer i ovnen. Det tænker jeg!

Resterne er gode at anvende til nye måltider. I en tid hvor vi alle har fokus på madspild, bliver restemad ikke længere noget andenrangsmadlavning. Nu kræver det snilde og evner i et køkken, når man skal forsøge at undgå, at noget bliver kasseret, der kunne være brugt.

Så jeg skærer de hårdeste stegeskorper fra kartoflerne. Snitter 3 skarlotteløg. Svitser løgene i lidt andefedt fra fryseren (det sidste) og tilsætter salt. Saltet trækker væden ud af løgene og gør dem bløde uden at de bliver brune. Et lille fif, som jeg ofte benytter til supper og lyse gryderetter. Duften i huset er skøn. En blanding af and og løg og de friske krydderurter, der også kommer i gryden: Timian, lidt salvie og en smule persille. Herefter kommer jeg en gulerod i grove tern og kartoflerne i gryden. Det hele passer sig selv i ca. 20 minutter. Så dækker jeg det med vand og lader det småkoge indtil spisetid.

Jeg hørte engang et morsomt citat om madlavning med rester. Det er den amerikanske forfatter Calvin Trillin, der fortalte om sin barndom og hans mors madlavning:

“The most remarkable thing about my mother is that for 30 years she served the family nothing but leftovers. The original meal has never been found”